Sider

onsdag den 8. maj 2019

Trofaste tulipaner
Det er flere år siden, jeg har sat tulipanløg. Der er nogle tulipaner, som trofast kommer igen år efter år. Jeg vil næsten påstå, at der også kommer nye. Tulipaner kan vel ikke krydse og så sig selv i haver? Det ser sådan ud for mig. Nye tulipaner nye steder. En overgang tænkte jeg, det var mig, der, når jeg flyttede andet, fik tulipanløg med i jorden også. Nu kan jeg se, at der også står tulipaner, hvor jeg ikke har flyttet jord til.
Den hvide med lidt rødt på, aner jeg ikke, hvor kommer fra.
Den røde tulipan med hvidt på siden ligner rosen Acapella. Jeg kan ikke mindes at have valgt og købt en sådan tulipan.
Den meget mørke Queen of Night har i mange år været min yndling. Den er helt almindelig og fuldkommen stabil. Den glæder hvert år.
Den hvide med lyserødt øverst på kronbladene ved jeg helt bestemt, at jeg fik som løg som gave, da jeg købte mit hus 2001.
Andensidste er et ældre foto af en rose fra haven Acellapa, som jeg synes en af tulipanerne ligner.
Jeg kan lide at have tulipaner på den måde, det er spændende, hvordan de udvikler sig og stor glæde ved tulipaner, som bare bliver ved med at komme.
Det har nogen gange undret mig, hvad der sker med tulipanløget fra året før, hos de der lægger 1000vis af tulipanløg hvert år. Der må blive trængsel i jorden og forstyrrelse i farverne, hvis bedet skal skifte farve fra det ene år til det andet. Bliver løgene fra forrige år gravet op og kasseret monstro.













fredag den 3. maj 2019

MAGNOLIER
Jeg nåede det ikke, og så alligevel. En tid har magnolietræerne stået og været så flotte, fyldt med blomster. Mange gange har jeg tænkt, jeg skulle huske at tage billede uden at få det gjort. I går var der stormvejr med kraftig haglvejr, så i dag måtte jeg bare tage de billeder, inden det er slut med magnolieblomster, og der går et helt år, før de er der igen.
Magnolietræerne er blevet store, det er en ren fornøjelse at se de mange blomster, her vises de sidste blomster, inder der takkes af for i år. Ja lige bort set fra stjernemagnolien, den har slet ikke blomstret, det skulle ellers være den allerførste til at blomstre.

Der kommer lige et foto med af familieforøgelse. Kyllingerne er i dag 3 dage gamle.

Vejret lige nu er jeg for en gang skyld tilfreds med; til trods for hagl, blæst og kulde. Der er tillige med regn i udsigt i perioder. Jeg er til det gammelkendte danske vejr; bagende sol og tør jord kan gerne holde sig væk.




torsdag den 25. april 2019

Har dette noget med havebrug at gøre? Ja, det har det bestemt. På rigtig mange måder. Det allerførste, som springer i øjnene og ørerne, er grønne plæner og havetraktorer.

fredag den 19. april 2019


Molly the Witch
Denne pæon har jeg haft i mange år. Helt tilbage til havens begyndelse i begyndelsen af 2000. Jeg har ellers ret godt styr på, hvor jeg har mine planter fra, og hvem der evt. har foræret mig, men denne har altid stået som en gåde. Hvor har jeg den fra? I flere år vidste jeg end ikke, jeg havde den, det var bare en pæon, som endnu ikke havde blomstret. Da den første blomst kom, blev jeg meget begejstret, for den var vel nok pæn. Jeg havde ikke noget navn på den. Først sent er det gået op for mig, det må være mlokosewitschii, Molly the Witch. Foto øverst er fra flere år tilbage.
Jeg må tilstå, jeg ikke har gjort noget særligt for at passe den. Den bliver hverken vandet eller gødet. Sidste års tørke klarede den også. Efterhånden som haven er groet til, står den godt klemt op ad en nu høj og bred cypres. Den var vel bare lille bitte, da pæonen blev plantet. Jeg tør ikke flytte pæonen af fare for, den ikke kan lide det. Jeg har læst at pæonen kan selvså, og jeg håber på at få øje på børn, nu jeg ikke mere forstyrrer jorden.
Kender du noget til mlokosewitschii? Hvor kan den købes, hvor kan jeg have den fra? Kan jeg have købt den på et plantemarked uden at ane, hvad det var, jeg kom hjem med. 
Jeg hører gerne fra andre, som også er blevet velsignet med Molly, og om erfaringer med denne gule pæon.
Sidste foto er tager her i aften, sidst i April.

torsdag den 18. april 2019

VEJRUDSIGTEN 
Min irritation over vejrudsigten ligger langt tilbage. Jeg er ikke altid enig med meterologerne om, hvad der er godt vejr. Har man længe gået og ventet på regn, og alt er knastørt, skal der overbærenhed til vedvarende at høre: det fine vejr fortsætter, dog kan der være risiko for lidt regn om et par dage. Regn er åbenbart pr definition en risiko, og sol er en glædelig chance. Vejrudsigten er ikke forfattet til mig, jeg lytter/læser med, og må selv oversætte til mit eget sprog.
Har nogen lagt mærke til, det kunne se ud som, vi er på vej ind i en tørkeperiode? Ja altså, ikke lagt mærke til i vejrudsigtens prognoser men ved at kigge på vejret ude i virkeligheden. Prognoserne siger ikke noget om sparsom regn. Prognoserne fortæller om fine dage med sol og varme. Er det en speaket vejrudsigt, får speakeren glæde i stemmen ved den gode nyhed om mere sol. 
Prognosen for sommeren hos DMI er ren Far til Fire på sommerferie. Det er sommer, det er sol, og det er søndag. Prognosen ligner en rigtig dansk sommer, når den er bedst.
Sidste sommer var vejrmæssigt en forfærdelig sommer. Nogle mener, det var en fantastisk sommer, hvor billetten til de varme lande kunne spares. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg personligt frygter den kommende sommer. Hvilken sommer vejrmæssigt kommer efter den, vi havde sidste år? Jeg tror ikke, det bliver DMIs Far til Fire udgave.
"The ice is melting at the poles", er bare en sætning til at grine af, mens det fine vejr nydes.