Sider

fredag den 14. juli 2017

HVAD ER DET FOR EN ROSE?

Jeg fik planten fra en gammel have for flere år siden. Jeg fik ikke noget navn.




torsdag den 13. juli 2017

EN HAVE SOM HVILER I SIG SELV, er det muligt?
Fortsættelse af forrige indlæg. (Ipad drillerier).

I år synes jeg, min have er ret åben, til trods for de 109 forskellige træer i den lille have. Faktisk virker haven større efter træerne, end da den var een stor græsplæne. Haven virker nok mere åben i år, fordi jeg har ryddet temmelig godt op og lavet stier og pladser større.
 Jeg mangler stadig flere klatreplanter. Det må blive flere klematis.
 Nogle kan også spørge, hvad sker der med roserne, når de får beskeden: nu er I store nok til at passe jer selv. Min frodigste  rose, den der er øverst, har altid passet sig selv, uden gødning, vanding etc, så kan de andre lære det også? Det er ikke fordi, jeg på nogen måde er træt af havearbejde, jeg finder bare det at skabe mere spændende end vedligeholdelse, og kan der skabes noget, der kan holde sig selv, så er det efter mit temperamet perfekt.
Jeg er nu på udkig efter stabile klematis, skønne at se på selvfølgelig, og jeg modtager gerne tips.
Nu vil jeg gå i haven med kamera, så et øjebliksbillede også kan ses. 2 fotos som start, der kommer flere, når de er i kassen.

















EN HAVE SOM HVILER I SIG SELV, er det muligt?

I alle de år jeg har arbejdet i min have, fra een stor græsplæne til skovhave, har jeg haft en have som hviler i sig selv i tankerne. En ting som er lykkes er ikke at skulle slå græs. I de 16 år jeg har haft haven, er der aldrig blevet klippet græs. Jeg ejer ikke en græsslåmaskine. Men når jeg finder mig selv travlt beskæftiget med at klippe ned og fjerne tørre forglemmigej mm før en havefestival, er der god grund til at stille spørgsmål. Hvordan ville det udvikle sig, hvis jeg ingen ting gjorde. Mht forglemigej ville det blive rigtig flot om foråret, hvis de tørre kunne få lov at være men når man for en stund ser sin have gennem havegæster øjne, så ser det uordentligt ud. Jeg har ikke opgivet tanken om en dag at overgive haven til sig selv men det kræver stort arbejde og gennemtænkning inden.

Hvordan? Det må være noget med at de enkelte stauder, roser og blomstrende buske får lov at blive store, meget store, med kraftigt rodnet, så de i løbet af sommeren helt dækker resterne af foråret mere spæde blomsterpragt. Det kræver selvfølgelig at haven allerede er renset for skvalderkål og deslige, det er min have. Græs vil være et større problem, græs vil nu efter 10-12 år gerne overtage mine trædebregne stier. Det endnu spæde græs bliver indtil videre klippet af hønsene men jeg er bange for græsser vil vinde i det lange løb. Stierne har det også med at blive smallere år for år, så der skal fjernes selvsåede stauder og blomster i stor stil. Stauderne må placeres rigtigt, så nogle ikke kvæler nogle andre, når de får frit spil. Det er svært. Liljer passer fint ind, dem er der ingen problemer med men der er meget andet, som kan tabe i kampen om plads, hvis det ikke er blevet kraftigt nok inden
Jeg har egentlig ikke ukrudt i min have, bort set fra græs, men der er masser, som den ordentlige haveejer fjerner, for at det skal se pænt ud. Det der løben rundt for at fjerne bunkevis, det vil jeg gerne undgå, og der er da også steder i haven, hvor jeg kan se, det allerede fungerer, fordi f.eks pæoner og lignende skygger for andet at etablere sig under.

onsdag den 12. juli 2017

MURES FARVER I HAVEN

I forbindelse med åben have fik jeg en god snak med en gæst om farver på bygninger i haven. Gæsten    så og bemærkede at jeg bruger kalk og jordfarver. Kulekalk vel at mærke, endelig ikke stampet kalk. Det er altid dejlig at udveksle erfaringer med kendere.
Med kulekalk får man en lukket hinde på overfladen, og samtidig kan lyset spille i kalkfladens lag. Det bliver en levende flade at se  på, fyldt med liv, som passer så fint til havens vækst af planter. Muren kan ånde i modsætning til den malede flade. Korrekt kalkede flader smitter ikke af.
Plasticmaling giver en død flad facade, og farven mangler kalkens samspil med lyset. Farverne ser syntetiske ud, så st sige.
Jeg ved ikke, om brug af plasticmaling skyldes farvefirmaernes reklamer, så de fleste slet ikke ved, der er andre muligheder. Folk bliver så vant til at se på de syntetiske døde flade at de tror, sådan skal det bare se ud.
Har man een gang brugt plasticmaling, kan der ikke der efter bruges kalk. I landsbyen hvor jeg bor, har jeg set folk plasticmale oven på gamle kalkede huses mure. Det ser skrækkeligt ud, og vil ødelægge bygningerne.
Det er i længden meget billigt at vedligeholde sit hus med kalk. Bliver der kalket rigtigt, skal der kun kalkes ca. hvert tiende år. Det er ikke vanskeligt, man skal fra første start kalke med flere tynde lag og lægge en bund. Derefter er det blot vedligeholdelse, og det er noget hurtigere og billigere at kalke end at male. Det er vigtigt at der bruges kulekalk og ikke stampet kalk. Der findes mange forskellige jord pigmenter i alle farver, og det er ikke svært selv at blande til den ønskede nuance. Kendetegnende for alle farverne er, de er fulde af liv. Jeg kan se på lang afstand om der er brugt kalk eller syntetisk maling. Står man med en nypudset mur, er det oplagt at der skal bruges kalk.
I syden bruges de lokale jordfarvet ofte til husene, det får huse og landskab til at se harmonisk ud. Malede kunstigt frembragte efterligninger af jordfarverne ser derimod helt forkerte ud, og malingerne rammer aldrig den rigtige nuance eller liv, det er ikke muligt.
Foto hvor en enkelt solstråle rammer muren.

mandag den 5. juni 2017

TRÆER I HAVEN. 109.

HVAD ER DET FOR ET TRÆ?

Denne gang, tror jeg, er det mere vanskeligt at finde frem til træets navn, end sidst jeg spurgte.

Forhistorien er, jeg har en veninde som rejser meget. Hun kan lide at samle frø, og sådan kommer der frø fra et interessant træ med smukke blomster med hjem fra et ophold på Maderia. Hun såede frøet, det spirede, blev plantet om og havnede til sidst i hendes meget lille have. Sidste år fortalte hun, træet var blevet for stort, det måtte væk. Det skal man jo ikke sige, mens jeg hører på det. Resolut tilbød jeg at grave det op med det samme og tage det med hjem. Det var uvist om det ville overleve opgravning, nyplantning og en vinter i ny have. Det skete sidste sommer. Lige nu er træet sprunget ud med blade hos mig! Og så kommer spørgsmålet, hvad er det for et træ. Jeg har plantet det tæt på huset for at skabe læ og mere varme. Bladene kan ligne ahorn men modertræet skulle have haft smukke blomster?
Jeg starter med at sætte foto ind af de nye blade. Skulle mysteriet ikke blive løst i denne omgang, kan der komme flere fotos, som træet vokser til og forhåbentlig bringer blomster.
Træet vokser sammen med andet for at holde på fugtigheden og liv i jorden. Ingen af blomster på fotos hører træet til.






søndag den 4. juni 2017

Pludselig brød solen frem. Det har ellers været gråvejr i dag, desværre uden regn. Der er tørt her, og frodigheden er ikke på fuld styrke. Heldigvis sover væksterne, indtil regnen kommer. Der er ingen roser sprunget ud endnu.
Da solen brød frem, begyndte haven at lyse af farver, og jeg måtte ud med kamera. Jeg håber, det er lykkes at fange nogle af de lysende farver.