Sider

mandag den 30. januar 2017

DEN SÅKALDTE VILDE HAVE
Der har på Anettes Flora været meget i seneste indlæg om “vilde bede”. Nogle kan forestiller sig, det må være noget med konstant kamp mod brændenælder, tidsler, græs og væltede planter. Noget der hurtigt vil tage magten fra en og komme til at se skrækkeligt ud. De første år i min have, efter græsplæne, skvalderkål og senegræs var gravet op, var min have vild. Det var ihvertfald sådan andre så det. Det var jo ikke nemt for andre at vide og se,  hvordan jeg havde tænkt, det skulle ende med at se ud med tiden, når noget var blevet større. 

Jeg har fundet nogle gamle fotos fra dengang. Sådan ser det ikke ud mere, f.eks er de små plantede stedsegrønne træer, der kan anes på fotos, i dag høje træer. Haven har ændret sig, den er hen ad vejen blevet strammet op og tæmmet. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg synes bedst om. Måske er jeg i dag gået over stregen, og det ville være godt at tænke tilbage til det første mere uskyldige udtryk.

Det er fælles fra haven dengang og haven nu at jeg har meget lidt ukrudt i haven, der er ikke plads. Ukrudtet består mest af planter, der er blevet for meget af på andres bekostning. Det er spaden, der skal bruges der, selv om jeg kan have svært ved at grave planter op, er det ind i mellem nødvendigt. Der er heller ikke mere plads til bare at flytte planter “længere ud i haven”. 

Eneste “ukrudtsplage” i haven er noget nyt. De første mange år var det ikke noget problem men nu er det ved at ændre sig, efter ca 10 år. Alle mine grønne stier består af trædebregner. Jeg slår aldrig græs, har ingen plæne og ejer ikke en græsslåmaskine. I mange år har de stier været meget flotte men nu begynder der at dukke småt græs op mellem trædebregnerne, og jeg ved ikke helt, hvad jeg vil gøre ved det.  Problemet er endnu ikke voldsomt,  jeg behøver ikke gøre noget ved det denne sommer men på et tidspunkt må der nok udtænkes et eller andet. Hønsene kan ind til videre holde det nede, de spiser græs mellem trædebregnerne. De første år lagde jeg sten på stierne, nu gror der trædebregner over stenene. 

Når jeg igen går i gang i haven dette kommende forår, vil jeg forsøge at have havens første udtryk i tankerne. Når man først er begyndt at tænke i linjer og streger, er det faktisk svært at lade være men det er det, jeg skal nu. Jeg er nok blevet træt af at se på det udtænkte stramme i haven/haver.





 
 
 

mandag den 23. januar 2017

GIFTFRI HAVE
Dyrker du din have giftfri,
så få din have på danmarkskortet. Jo flere jo bedre.

http://www.giftfri-have.dk/tilmeld-have/

Noget om rosen øverst kan læses i kommentarer.
VINTER
Vejret er dejligt, det er mildt med lidt sol. Det pibler op i haven alle vegne, og det klør i fingrene for at gå i gang i haven. Det er alt for tidligt, vi er kun i januar. Der kan endnu komme perioder med barfrost og kulde, og planter og jord, orme og mikroorganismer har stadig brug for dækket af blade og grene og læ fra tørre blomsterstande. Det er for tidligt at fjerne dynen.
Sådan så det ud sidste år i januar, og sådan kan det stadig komme til at se ud, inden foråret er her:

https://www.youtube.com/watch?v=pTS545B3k6M&feature=youtu.be

lørdag den 21. januar 2017

SAVN
21. januar 2017.
I morges, da jeg kiggede ud ad vinduet, så jeg med det samme de første blomstrende
 erentis, lige uden for vinduet, gule og lysende. Med eet slog savn og sorg og smerte mig, Den - jeg før straks ville have ringet til og fortalt den gode nyhed, de søde erentis er her og bringer bud om gode tider på vej, - er her ikke mere. Hende det ville have glædet så meget, blomsterelskeren, der straks ville være kommet for at se de første erentis i haven, og glæde sig. I år kan jeg ikke vise dem til hende.
Sådan er det også at have en have, Smukke syn, kan også kan få dig til at græde. De små søde erentis, der står der og kun vil bringe glæde, kan ikke gøre for det.

onsdag den 18. januar 2017

NOGET OM FARVER
At lege med en have kan være som at skabe et maleri. Træde skridt tilbage, se, gå tilbage og ændre. I modsætning til maleriet er langtidsperspektivet med i havebilledet. Tiden er en medspiller og samarbejdspartner. Det der faktisk ses, er ikke det, du ser. Tiden skal først bidrage, og maleriet vil ændre sig, måske i den retning du først så, måske ikke.
I begyndelsen udtænkte jeg stier, streger, senere fandt jeg ud af at være åben for, hvor det var, stierne ville gå.
Hvilken malestil er du til.
Tiden har vist mig, jeg er til farver, Jeg maler med farver,
En have, hvor farven er en betydelig del af maleriet, er Jardin Majorelle.

mandag den 16. januar 2017

 
og noget af det aller aller mest kedelige er at se opstillede udstillings arrangementer i haven af alskens ting og sager. Det er lige så kedeligt som at komme til folks haver, hvor der står en havearkitekt bag. Eller kopiindslag som spejlbassin og hvidt dueslag på stang, der er tomt at se på som kopi. Jeg vil gerne se haver, der går i et med med den, der står bag og lever der. Haver kan bestemt være kunst men hvor er der en have, der er som et kunstværk at træde ind i? Og kan haven fortælle andet, end at den ser alment vedtaget godt ud. Haveblogge er kedelige, fordi der alene fortælles, hvor pæn haven bliver eller allerede er, eller haven med blog bruges som reklame for en forretning. En personlig haveblog fra en personlig have med egne tanker bag, det gad jeg godt læse. Jeg modtager gerne tip, om en sådan findes.
Som have, jeg gerne ville have set, kan jeg nævne Henry Heerups, den må have været skøn at træde ind i. Jeg forestiller mig haven, som helt i et med ejeren og ikke et kunstigt arrangement.
 
“suk”
“og suk igen...En have er og bliver et kunstigt værk, skabt af mennesker. Henry Heerups ateliér lå på en naturgrund der var overladt til de naturlige processer og var ikke omgivet af en have.
 
             Suk Kjeld, kan der ikke være naturlige processer i en have? Kan en naturgrund ikke være en have, suk igen.
En have er et hegnet, lukket, afgrænset område som nyttehave, køkkenhave, prydhave, skærehave, forhave, naturhave, vild have osv.
Heerups have var en særdeles dejlig have med summende insekter, bær, blomster, træer. En oase. Den kunne betegnes som giftfri have, naturhave, skovhave, vild have. Og med haverum.
“En have er og bliver et kunstigt værk”,
Ja, og i fortsættelse af hvad jeg skrev, er det for mig et spørgsmål om, hvor meget kunstigt, der kan holdes ud. .Efterligning er kunstigt..Kunstgødning, kunstigt græs og mange andre former for efterligning af forskellig art. .En have kan være en have, selv om det enste kunstige, der er at finde, er hegnet/afgræningen om et ofte privat mindre område for mennesker og planter. Tidligere blev betegnelsen også brugt for områder med træer, der ikke var en åben mark, til forskellige husdyr.
 
“Henry Heerups ateliér lå på en naturgrund der var overladt til de naturlige processer og var ikke omgivet af en have.”
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
“Haven kunne godt minde om en anden have. Nemlig paradisets have. Der hvor Adam og Eva levede. Der var der fred. Ligesom i Henrys have.”

http://www.holstebrokunstmuseum.dk/da/undervisning/henry-heerup/henry-heerups-have.aspx
 
                                                                                                                                                         
“når panteistiske forestillinger bliver tåbelige argumenter og at eksempelvis beskæringer, klipninger, gødning, lugning, pasning og plejning etc. bliver en slags ugudelige foreteelser “
 

Jeg kender ikke og har heller ikke hørt om mennesker med den indstilling. Jeg har dog læst, at Henry Heerup protesterede, når sønnen beskar træerne i haven - men der fra til at sige, det blev set som en ugudelig foreteelse, er der langt.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

“og at haver der er formgivet af havearkitekter ikke dur”
 

 Jeg skrev ikke at haver formgivet af haverkitekter ikke dur. Jeg skrev, jeg (personligt) synes, det er kedeligt at besøge folks haver, hvor en havearkitekt står bag, og jeg gerne ville have besøgt Henry Heerups have, som jeg forestiller mig som værende en meget personlig have.

Du sukker og meddeler at Henry Herups have slet ikke var nogen have.
 
 
Er det så dig selv, du sukker over, når du skriver:
 

“Jeg sukker nok højest når jeg møder det berøringsangste,- det der udmynter sig i at definitionen på havebegrebet bliver for smalsporet og eentydigt, - når accept af andre havetyper end ens egne vedtagne bliver begrænsninger for at kunne opleve anderledes haver “
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
 

“Og vil man udvide sin horisont og opleve forskellige havetyper, ja må man vel også vedkende sig at der findes flere forskellige mennesker end blot en og samme type?”

 Ja lige netop Kjeld Slot, det var lige præcis, hvad jeg startede med at skrive.