Sider

mandag den 30. januar 2017

DEN SÅKALDTE VILDE HAVE
Der har på Anettes Flora været meget i seneste indlæg om “vilde bede”. Nogle kan forestiller sig, det må være noget med konstant kamp mod brændenælder, tidsler, græs og væltede planter. Noget der hurtigt vil tage magten fra en og komme til at se skrækkeligt ud. De første år i min have, efter græsplæne, skvalderkål og senegræs var gravet op, var min have vild. Det var ihvertfald sådan andre så det. Det var jo ikke nemt for andre at vide og se,  hvordan jeg havde tænkt, det skulle ende med at se ud med tiden, når noget var blevet større. 

Jeg har fundet nogle gamle fotos fra dengang. Sådan ser det ikke ud mere, f.eks er de små plantede stedsegrønne træer, der kan anes på fotos, i dag høje træer. Haven har ændret sig, den er hen ad vejen blevet strammet op og tæmmet. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg synes bedst om. Måske er jeg i dag gået over stregen, og det ville være godt at tænke tilbage til det første mere uskyldige udtryk.

Det er fælles fra haven dengang og haven nu at jeg har meget lidt ukrudt i haven, der er ikke plads. Ukrudtet består mest af planter, der er blevet for meget af på andres bekostning. Det er spaden, der skal bruges der, selv om jeg kan have svært ved at grave planter op, er det ind i mellem nødvendigt. Der er heller ikke mere plads til bare at flytte planter “længere ud i haven”. 

Eneste “ukrudtsplage” i haven er noget nyt. De første mange år var det ikke noget problem men nu er det ved at ændre sig, efter ca 10 år. Alle mine grønne stier består af trædebregner. Jeg slår aldrig græs, har ingen plæne og ejer ikke en græsslåmaskine. I mange år har de stier været meget flotte men nu begynder der at dukke småt græs op mellem trædebregnerne, og jeg ved ikke helt, hvad jeg vil gøre ved det.  Problemet er endnu ikke voldsomt,  jeg behøver ikke gøre noget ved det denne sommer men på et tidspunkt må der nok udtænkes et eller andet. Hønsene kan ind til videre holde det nede, de spiser græs mellem trædebregnerne. De første år lagde jeg sten på stierne, nu gror der trædebregner over stenene. 

Når jeg igen går i gang i haven dette kommende forår, vil jeg forsøge at have havens første udtryk i tankerne. Når man først er begyndt at tænke i linjer og streger, er det faktisk svært at lade være men det er det, jeg skal nu. Jeg er nok blevet træt af at se på det udtænkte stramme i haven/haver.





 
 
 

10 kommentarer:

  1. Spændende have, du har. Jeg forsøger at overbevise min mand om, at plænen skal væk sammen med planter, der ikke gør nytte. Jeg vil følge dig med stor interesse.

    SvarSlet
  2. Hej Annette og velkommen her. Du må inderligt gerne bidrage med kommentarer.
    Ja, det allerførste, jeg gik i gang med, var at grave græsplæne op. Det tog meget lang tid, før det var helt færdigt. Haven bestod næsten kun af græsplæne. Der blev plantet hen ad vejen, hver gang en del var ryddet.
    Mener du med planter, der ikke gør nytte, nogle som ikke kan spises?

    SvarSlet
  3. Hej igen Mette
    Smukke og meget eventyrlige billeder af din have, jeg bliver så utrolig glad af at se dine måder at sætte sammen på. Men også af at læse dine tanker for det der kommer til at ske i haven og med linjerne;-)
    Min forhave er der absolut ikke tænkt linjer, den er opstået udelukkende ved en følelse(kort fortalt). Men med gentagelser i farver, og de små buske der er plantet. Jeg har svært ved at forestille mig hvordan det hele ser ud når buskene bliver højere end stauderne.
    På et andet område af grunden ca 600 kvm, har jeg mange lige linjer, for mig en nødvendighed på sådan et stort stykke græs uden gamle træer mm. Men det vilde og milde look dyrkes også der-dog stadig i spædbarns stadiet, vores 3 område er med køkkenhave og drivhus, nåh ja der er et par områder mere....
    Jeg vil gerne præsentere din nye blog i et indlæg, hvis jeg må? Men kan dog ikke lige sige hvornår jeg laver det næste indlæg.Som tidligere sagt bliver jeg stærkt inspireret af at læse med hos dig, det er forfriskende.
    Hilsner Anette

    SvarSlet
  4. Hej Anette.
    Linjerne og udsyn kom til senere. Inden var der et år, hvor stauderne var blevet så store høje at man kunne fare vild i haven som i en labyrint.
    Du må gerne præsentere min blog men giv dig bare god tid inden, jeg er jo lige begyndt, der er ikke så meget at se endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak det vil jeg så gøre, summer lige lidt:-)

      Slet
  5. Hej Mette
    Det ligner til forveksling Westerland i hvert fald som min ser ud. Du kan se den her https://hneballehaven.blogspot.dk/search?q=westerland

    SvarSlet
  6. Westerland rose har jeg et andet sted, det er en anden gul farve, den har. Det er let at se forskel "live".
    Jeg tænker på, om jeg mon har fået en ældre udgave af Rosenresli. Det underlige er, den passer så godt til nogle beskrivelser af Rosenresli, som så slet ikke passer til den rosa udgave. Fri tænkning: måske har man prøvet at fjerne tendensen til meget orange, som min nu har oplevet. Knopperne er røde.

    SvarSlet
  7. Ja det lyder meget mystisk, jeg ved ikke, om den evt. kan være podet på en Westerland rose, så det er den, der i stedet vokser nu? Den du viser her ligner meget min Westerland. Har du så et billede af din Westerland?

    SvarSlet
  8. Ja det kunne være forklaring med podning. Det er rigtigt, det kan ligne Westerland, på de fotos jeg har, er det svært at se forskel Til sommer vil jeg virkelig nærstudere de 2. Selv om jeg tidligere er gået fra den ene rose til den anden, har jeg aldrig opfattet dem som den samme.

    SvarSlet
  9. Ja det er da underligt, du må se til sommer. Jeg har bedt Karsten om at finde ud af det, han har selv Rosenresli, så han ved sikkert hvilke sorter den består af.

    SvarSlet