Sider

fredag den 17. februar 2017

TRÆER

Jeg holder meget af træer. Jeg holder også af  buske, stauder, roser og blomster i det hele taget. Træer bliver smukkere og smukkere, jo ældre de bliver. Træer skal ofte være ældre, før stammerne rigtig gør sig. Der er mange træer i min have, jeg gætter på mere end 100 forskellige men jeg ved det ikke. Det er jeg gået i gang med at finde ud af.
Det siges ofte at træer skygger, tager næring, udtørre jorden, fylder tagrender med blade, sviner med blade og ødelægger græsplæner. Mange træer er blevet fældet af disse omtalte årsager. Der skal lys og luft til, og træerne afløses af åbne græsplæner med bede.
Sjovt nok oplever jeg ingen af de omtalte gener fra træer, Træerne her er en vigtig del af økosystemet i haven. Træerne samler næringstoffer op fra dybt i undergrunden, det bliver til blade, som falder ned og gøder det øverste jordlag til gavn for planter, som gror der. Den vandrende skygge, som træerne giver, hjælper andre planter til ikke at udtørre i en hel dags sol. Træer giver læ og tiltrækker fugle og insekter, til bekæmpelse af hvad der ellers kunne skade andre planter. 
Da min have er lille, må jeg opstammet nogle træer, for at få plads til alle de blomstrende planter under træerne. Jeg har også måtte være opmærksom på, om solen har mulighed for at kigge ind under og mellem træerne, inden jeg har plantet. En del træer bærer frugt, andre er der kun for skønhedens skyld, og andre igen fordi de er stedsegrønne og giver liv og læ i vinterhaven.
I ældre indlæg ses nogle af træerne fra vinterhaven, sådan så det ud i februar, den kedeligste havemåned i året. Så snart øvrige træer begynder at vågne, vil jeg være der med kameraet.
Og så er det første indlæg skrevet på en iPad, det har været noget af en prøvelse.

8 kommentarer:

  1. Hej Mette
    Men heldigvis lykkedes det. Træer kan vi bestemt ikke undvære i vores haver, men er haven lille kan det knibe med at have så mange træer, det har åbenbart lykkedes dig at have mange træer i din have. Opstamning er godt så kan man have mere i haven. Bent min mand er ikke meget for opstamning af de stedsegrønne, men han er ved at komme efter det. De løvfældende har han ingen problemer med at opstamme.

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth. Første gang jeg begyndte at save i/opstammet en stedesegrøn, var det me bankende hjerte. Det kan jo ikke gøres om. Jeg tror dog ikke, jeg turde lade nogen anden gøre det. Måske er Bent bange for, du ikke vil være tilfreds med resultatet, det er en alvorlig sag at opstammet en stedsegrøn. Hvis jeg havde masser af plads, ville jeg nok ikke gøre det. Nu glæder jeg mig over at stammerne med tiden bliver kraftige og flotte, og de kan ses.

    SvarSlet
  3. Hej Mette

    Ja, jeg er glad for at jeg har min labtop når PCeren lige har pause.

    Det er jo rigtigt det du skriver om træer - Vores haver bliver langt mere robuste når de er i balance, og der er træer så vigtige!

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten. Ja, en have i balance, en have der kan selv, det er det, jeg har i tankerne. En dag gik der 2 drenge ude på vejen. jeg kunne høre dem snakke. Pludselig standser den ene dreng op, og jeg hører ham sige: "Hold da op, den have ligner en regnskov." Det var et god oplevelse for mig, og jeg tænkte ok, jeg er på rette vej.

      Slet
  4. Hej Mette
    Det er også en af de studier/oplevelser jeg gør her på matriklen. Næsten alle vores træer er små endnu, jeg oplever at der er stor udtørring her på den sandede jord, både af blæst og sol, det kan være frustrerende. Jeg og haven mangler den flimrende skygge-sol, og løvet fra træerne, pt køres alt løv i køkkenhaven. Ellers lader jeg det pæne ukrudt gro, alt sammen hjælper på at gøre jorden mere lækker, og skaber liv.
    Må vente pænt på at træer og buske bliver noget større, men det kan være lidt svært;-)
    Ha en god dag
    Hilsner Anette

    SvarSlet
  5. Hej Anette. Jeg er. forbavset over, hvor hurtigt det er gået for de plantede træer at vokse til. Bare vent, lige pludselig sker der noget. Jeg overtog haven her i 2001, da var det een stor græsplæne med enkelte store træer. Jeg har et foto af græsplænehaven, det vil jeg sætte ind ved lejlighed.

    SvarSlet
  6. Hvor har du ret i alle dine betragtninger omkring træer! Jeg følger interesseret med i dine indlæg for tiden, for jeg er i gang med at udtænke planer for min nye have - og det skal være en træ-have. Med oplevelser året rundt naturligvis, lidt nødder og bær, lidt blomstring og fine farver på løv og nåle. Buske og træer tænker jeg, og så stauder tæt på huset og terrasserne.
    Synes det er spændende du har så meget forskelligt. Hvor lille er din have egentlig? Den virker stor på billederne med masser af forskellige kig og hyggelige kroge. Også dejligt du har de store gamle træer - det mangler jeg her.
    Har så ondt af folk som er bange for træer, og ærgrer mig hver gang et gammelt træ falder for motorsaven, fordi det står i vejen for bilen eller drysser blade i tagrenden... Trist!
    Surt med dine computerproblemer, men godt du ikke giver op!

    God weekend!
    Ulla

    SvarSlet
  7. Hej Ulla og hjertlig velkommen her. Træer udelukker ikke stauder og blomster, dem har jeg i hele haven,.Du behøver ikke begrænse dig til huset og terrasserne, hvis du på et tidspunkt skulle få lyst til at udvide. Min have 870 m2 med hus. Jeg ved ikke, om du har set det allerførste indlæg her, der er der en video fra augusthaven 2015. Der kan du se at haven til trods for træer ikke er mørk, og de stedsegrønne, som er tydelige her om vinteren. Ikke dominerer om sommeren. Hvis jeg kan give dig råd om hvordan jeg har valgt og plantet træer, skal du bare spørge. En have med mange træer er som een sammenhængende levende organisme.

    SvarSlet