Sider

torsdag den 16. marts 2017

TRÆER I HAVEN, 4. del. 41 -44. Der blogges stadig fra iPad, og det er ingen fornøjelse. Alligevel har jeg været lidt rundt i haven med kamerafunktionen. Det blomstrer overalt i haven. Hvor er jeg glad for mine mange forskellige krokus. Der dukker nye op hvert år, så hvert år er flottere end sidste år.
Jeg sætter et par flere træer ind,  Da jeg ikke kan redigere på iPad, kommer navnene her.
41. Thyja occidentalis. Brabrant. 42. Silkefyr. Pinus  peuce. 43. Kirsebærkornel. Corpus mas. 44. En dværg gran, navn ukendt.

















fredag den 3. marts 2017

TRÆER I HAVEN, 3. del. NEKTARIN BLOMSTRER træ nr. 40
Nektarinen har blomstret fra 1. Marts. Den er en selvsået, jeg har fået foræret for et par år siden. Den har stået på voksestedet lige siden. Det er første gang den blomstrer, der er 15 blomster. Den er plantet i gulvet i havestuen, faktisk op ad væggen bag en sofa. Der er ikke støbt gulv i havestuen, kun sand og teglsten. Det er planen, nektarinens rødder selv skal finde under gulvet og videre ud i det fri under væggene. Den ser ikke ud til at mangle noget.

torsdag den 2. marts 2017

JORDENS MIKROLIV ER LIG MED JORDENS FRUGTBARHED

Jeg har været til 2 timers nonstop foredrag om mikroliv i jorden. Det var meget meget interessant og fyldt med aha oplevelser.
Pludselig forstår jeg, det jeg ellers blot siger ud fra fornemmelse. Når jeg f.eks skriver, planter for mig skal have fast jordforbindelse og ikke gro i krukker. Eller når jeg fortæller, jeg aldrig gøder, at planter gro fint selv under træer. At jeg ikke kender til plantesygdomme og aldrig bruger sprøjtemidler eller "utøjs" bekæmpelse (heller ikke sneglegift). At der er et stort gavnligt dyreliv i haven af insekter, fugle, padder etc. At jeg ikke har ukrudt i haven. At jeg aldrig graver have, meget sjældent vander eller luger og aldrig fjerner noget organisk. Jeg forstår pludselig, hvorfor min have er frodig, og hvorfor der er en hurtig omsætning af døde plantedele. Jeg laver ikke kompost og lægger blot det der rykkes op eller klippes på jorden under andre planter, det forsvinder hurtigt. Grene fra roser bliver dog brændt på bål, da de ikke er rare at røre ved. Jeg kan, sagt helt diskret, ikke lide græsplæner, nu forstår jeg pludselig mere end, det alene er monokulturen, der er mig imod og ikke mindst den rædsomme larm, der snart sætter ind fra alle sider hele sommeren og er en pest for folk, der holder af fuglesang. Jeg forstår nu også helt teoretisk at en græsplæne ikke er god for min have. Jeg har aldrig syntes, havearbejde er et stort og besværligt arbejde, jeg har tidligere tænkt, det nok var fordi, jeg kan lide det men nu ved jeg, det faktisk ikke er stort arbejde. Jo mindre der rokeres rundt og rodes i jorden, jo bedre for jorden.
Der foregår meget i jorden. Jorden kan forsyne planter med det, de har brug for. Jorden kan bekæmpe forskellige mulige angreb mod planter. I jorden findes mængder af forskellige navngivne mikroorganismer, som arbejder sammen og holder hinanden i balance. I jorden findes næsten  uendelige lange mikroskopiske tråde, som væksterne kan hægte sig på og som forbinder de forskellige vækster med hinanden. Der produceres de næringsstoffer, som skal bruges. Alle planter, træer og vækster står i forbindelse med hinanden.
Alt dette sker, hvis ikke jordens balance er blevet forstyrret. NPK gødning f.eks ødelægger forbindelsen lige omkring planten. Planten får hvad den skal bruge men forbindelsen til mikroorganismerne ødelægges, så der hele tiden må tilføres mere NPK. Det der ellers kunne gro selv, kan ikke mere gro uden kunstig tilførsel, med dette følger så tab af den naturlige modstandsdygtighed mod sygdomme. Når jorden graves eller pløjes, skæres  det fine trådsystem i jorden over, og planterne er ikke længere i forbindelse med hinanden.
Det er muligt via mikroskop at se tilstanden i jorden. I en prøve fra en landbrugsmark, jeg hørte om, 'viste der sig intet liv. Jeg kunne tænke mig at få lavet en sådan prøve her, jeg mangler bare et mikroskop.