Sider

søndag den 30. juli 2017

LILJER mm

Der har været sparsom blomstring i min have i år. Haven har konstant været frodig grøn men blomstringen sparsom. Måske har haven bare koncentreret sig om at vokse og er slet ikke klar til slutresultatet blomstringen endnu. Det er regnet meget i år, det er haven ikke vant til.
Noget mangler jeg helt, f eks voksblomst, de plejer ellers at så sig selv, og rød kvan har kun små nye planter men ingen blomstrende. Pragtsnerlerne er der men de gemmer sig indtil videre. Måske ender det med det flotteste blomstrende efterår, det nogen sinde har været.
Liljerne derimod er ikke påvirket af noget. Det kommer trofast som altid. Liljer er bestemt noget af det nemmeste. De kan selv og skal ikke passes på nogen måde. Der skal højst fanges nogle lakbille nu og da. De tigerliljende liljer blomstrer ikke i haven endnu. Jeg tror, jeg skal have nogle flere liljer af anden slags også. Lige nu har jeg stor lyst til at fylde hele haven med liljer.
Alle fotos er fra i dag. Nu håber jeg så ipad'en ikke vælger at sætte dem ind kæmpestore.


















8 kommentarer:

  1. Hej Mette

    Sikken masse dejlige liljer du har!
    Og du har ret: Liljer er noget af det mest konstante, de kører med et indre ur:)

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
  2. Hej Karsten.
    Der er rigtig meget godt at sige om liljer. Jeg kan slet ikke komme på noget dårligt.
    Jeg skal møde Ole Larsen på lørdag, så jeg er spændt på, hvad jeg kommer hjem med af nye liljer og andet.
    Det er koldt i dag, og et nyt kraftigt regnvejr er varslet. Hav en god dag, her er der gang i brændeovnen.
    Hilsen fra Mette.

    SvarSlet
  3. Hold da op - gang i brændeovnen, her er det lummert, det blæser med varme og ingen regn.
    Skønne liljer du viser, det lyder hyggeligt med møde med Ole Larsen, ham vil jeg også gerne besøge, men han sagde nej sidst jeg spurgte.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. O. L. er blevet handicappet og holder ikke mere åben. Jeg har været heldig alligevel at kunne komme, måske fordi jeg er gammel kunde. Det er nok en 10 år siden, jeg var der første gang.

      Slet
  4. Hej Lisbeth. Der var koldt, og bagefter kom der regn, skybrud siger jeg dig. Jeg har ikke før haft alle tanke fyldt, der løber over. Det er første år, hvor jeg ikke har klaget over mangel på regn.
    Hilsen fra Mette.

    SvarSlet
  5. Den gule lilje havde jeg helt overset. Den er nu kommet med også. IPad'en har valgt at indsætte den som næstsidste billede.

    SvarSlet
  6. Vildt smukke billeder! Sikken frodighed og grokraft.
    Hvor i landet er det du bor?

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  7. Hej Ulla.
    Jeg bor på Djursland.
    Hilsen fra Mette

    SvarSlet