Sider

fredag den 3. november 2017

Vinteropbevaring må pakkes godt

Som fortsættelse af forrige indlæg, turde jeg ikke vente længere med at få planter ind før frost. Jeg blev bange for at det til sidst skulle foregå i hast. Vejrudsigten viser dog at jeg godt kunne have ventet. Der har ikke været frost her, og der er heller ikke frost at se i ugerne frem. Måske får vi ikke frost i år, og jeg har været for hurtig. Nu er det gjort, og det er nu også meget rart, ikke at skulle tænke mere på det. Der var 18 potter, som skulle ind. Nogle planter var plantet i haven, og skulle først graves op og pottes. Jeg foretrækker at planterne gror på friland og ikke i potte. Når de plantes på friland, klarer de sig selv over sommer i et halvt år uden at skulle passes med vand og gødning. Planterne plantes i havens egen jord, det er også havejord, de står i, i potterne. Alle planter så meget fine ud, de var alle frodige og grønne. Det ser ud til, de har kunne lide de våde måneder.
Det gælder om at få pakket planterne godt, så de ikke fylde hele udestuen. Det lykkedes, der er stadig plads til spisebord med 2 bænke, hjørnesofa med bord, gyngestol og brændeovn. Jeg sidder i sofaen og tager billederne. Det er et godt sted at holde øje med og nyde planterne vinteren igennem.
Træerne er generelt groet meget denne sommer. Udefoto viser at bl.a. tempeltræet er vokset meget.







2 kommentarer:

  1. Godmorgen Mette

    Super hyggelig udestue!
    Men har du ikke sat billederne i her på bloggen i omvendt orden - for du
    tømte den jo ikke':)
    Det lader til at rigtig mange planter har satset på at vokse i år - når vejret var til det - og det er da godt!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
  2. Hej Karsten.
    Ja billederne er sat ind som om havestuen blev tømt. Det må der ventes mere end et halvt år på, og så vil planterne have skudt endnu mere i vejret. De vokset godt i tiden inde, ved jeg af erfaring efterhånden. De er placeret i en bue for at have tilstrækkelig afstand til brændeovnen.
    Som sædvanlig skyldes indsætning af billeder Ipad'en. Jeg er bare glad, når der ikke pludselig er et billede, som er meget større end de andre. Redigering er nærmest umulig.
    En god dag til dig.
    Hilsen fra Mette.

    SvarSlet