Sider

torsdag den 2. marts 2017

JORDENS MIKROLIV ER LIG MED JORDENS FRUGTBARHED

Jeg har været til 2 timers nonstop foredrag om mikroliv i jorden. Det var meget meget interessant og fyldt med aha oplevelser.
Pludselig forstår jeg, det jeg ellers blot siger ud fra fornemmelse. Når jeg f.eks skriver, planter for mig skal have fast jordforbindelse og ikke gro i krukker. Eller når jeg fortæller, jeg aldrig gøder, at planter gro fint selv under træer. At jeg ikke kender til plantesygdomme og aldrig bruger sprøjtemidler eller "utøjs" bekæmpelse (heller ikke sneglegift). At der er et stort gavnligt dyreliv i haven af insekter, fugle, padder etc. At jeg ikke har ukrudt i haven. At jeg aldrig graver have, meget sjældent vander eller luger og aldrig fjerner noget organisk. Jeg forstår pludselig, hvorfor min have er frodig, og hvorfor der er en hurtig omsætning af døde plantedele. Jeg laver ikke kompost og lægger blot det der rykkes op eller klippes på jorden under andre planter, det forsvinder hurtigt. Grene fra roser bliver dog brændt på bål, da de ikke er rare at røre ved. Jeg kan, sagt helt diskret, ikke lide græsplæner, nu forstår jeg pludselig mere end, det alene er monokulturen, der er mig imod og ikke mindst den rædsomme larm, der snart sætter ind fra alle sider hele sommeren og er en pest for folk, der holder af fuglesang. Jeg forstår nu også helt teoretisk at en græsplæne ikke er god for min have. Jeg har aldrig syntes, havearbejde er et stort og besværligt arbejde, jeg har tidligere tænkt, det nok var fordi, jeg kan lide det men nu ved jeg, det faktisk ikke er stort arbejde. Jo mindre der rokeres rundt og rodes i jorden, jo bedre for jorden.
Der foregår meget i jorden. Jorden kan forsyne planter med det, de har brug for. Jorden kan bekæmpe forskellige mulige angreb mod planter. I jorden findes mængder af forskellige navngivne mikroorganismer, som arbejder sammen og holder hinanden i balance. I jorden findes næsten  uendelige lange mikroskopiske tråde, som væksterne kan hægte sig på og som forbinder de forskellige vækster med hinanden. Der produceres de næringsstoffer, som skal bruges. Alle planter, træer og vækster står i forbindelse med hinanden.
Alt dette sker, hvis ikke jordens balance er blevet forstyrret. NPK gødning f.eks ødelægger forbindelsen lige omkring planten. Planten får hvad den skal bruge men forbindelsen til mikroorganismerne ødelægges, så der hele tiden må tilføres mere NPK. Det der ellers kunne gro selv, kan ikke mere gro uden kunstig tilførsel, med dette følger så tab af den naturlige modstandsdygtighed mod sygdomme. Når jorden graves eller pløjes, skæres  det fine trådsystem i jorden over, og planterne er ikke længere i forbindelse med hinanden.
Det er muligt via mikroskop at se tilstanden i jorden. I en prøve fra en landbrugsmark, jeg hørte om, 'viste der sig intet liv. Jeg kunne tænke mig at få lavet en sådan prøve her, jeg mangler bare et mikroskop.

7 kommentarer:

  1. Spændende foredrag og spændende betragtninger, du har gjort dig. Jeg tør ikke satse med mine planter, men jeg forstår, hvad du skriver, og deler dine betragtninger omkring larmende maskiner, jeg hader dem.

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth. De første år jeg boede her, havde jeg en sød gammel dame som nabo. Hun elskede sin have. Nu er haven overtaget af ny ejer. Der kom en gravko og skraldede alt væk, æbletræ, tulipanløg og det hele. Nu består haven af en flad græsplæne med trampolin og regelmæssig larmende havetraktor.

    SvarSlet
  3. Hej Mette

    Mon ikke det vigtige her netop er den balance du også beskriver, og når man først er kommet derhen passer det jo sig selv - sådan stort set - og ideelt.
    Det er vel egentlig kun med afgrøderne at jeg fjerner noget fra haven, der supplerer jeg så med hestepærer og hvert andet år en ladning tang -for at få kalium- Der ligger en stor bunke derude nu:)

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten. Tak for respons.Videoen fra utube nederst er lang men prøv at lade den køre i baggrunden som en radio, mens du laver noget andet. Du vil høre forklaret, hvordan det i en jord i balance ikke er nødvendigt at tilføre, det der fjernes/spises i en have. Hesterpærer og tang er godt for haven men det er ingen katastrofe, hvis du i nogle år ikke får det gjort.
      En god dag til dig også, foråret er her, er det ikke fantastisk, og det ser ud til at blive et flot og langt forår i år.

      Slet
  4. God morgen Mette
    Utroligt spændende, altså gentager;-) SPÆNDENDE, det du fortæller går direkte ind i min passion for jorden.
    Jeg ved ikke helt hvad mit forhold er til græs, men vi har en hel del her, vores grund er 2800 kvm og påbegyndte den virkelige anlæggelse i 2013. Og syntes græsset er praktisk, man tager et stykke bid for bid, alt andet vil være uoverskueligt, her findes kun en der går og laver have, mig.
    Når det er sagt, så har jeg sået kløver, og plantet ajuqa repents, kan ikke lige huske det danske navn, i græsset. Jeg har en ide om at skabe en plæne der ikke skal slåes andet end en til to gange om året, en plæne af mangfoldigt lavt voksende liv, og elsker de der små gule kløver lignende ting der med glæde vokser i græsset, og helt af sig selv;-)
    Jeg har fået en ny blog, og du skal helt klart på listen, håber du bliver ved med at blogge. Ellers har du i alle tilfælde været medvirkende til at prikke til min passion.
    Hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette. Det lyder, som du er ved at omdanne din plæne til blomstereng. Det lyder spændende. Det er ikke noget, jeg ved noget om eller har prøvet, mit jordstykke er desværre for lille, til at der også er plads til det. Jeg ville ellers gerne. Det bliver spændende at følge din plænes omdannelse til blomstereng. Græsplænegræs som blomstrer er flot.
      Forårshilsner fra Mette.

      Slet
    2. I nærheden af hvor jeg bor, er der et vildt stykke jord på en skråning ned mod en eng. På det stykke er der et stort vildt æbletræ. Hvert år er det FYLDT med æbler. Æblerne sidder tæt og gør træet helt gult. Gennem vinteren spises alle æblerne af mange forskellige vilde dyr. Hvert år er træet tilbage med samme enorme antal æbler, som så igen bliver fjernet fra stedet i dyrenes maver.

      Slet