Sider

tirsdag den 25. april 2017

Philadelphia coronarius Aureus og nogle stier i haven efter haglvejr.

I begyndelsen af 2000, da jeg startede min have, der dengang ikke var andet end en stor kedelig græsplæne, støvede jeg planter op alle mulige steder. På et privat plantesalg faldt jeg for en lille plante med gule blade, som jeg blev meget glad for i haven. År senere spurgte jeg sælgeren, hvad det egentlig var, jeg havde købt. Det ville han også godt vide, sagde han, han vidste det ikke. Han har hele tiden frø og stiklinger i gang fra bl.a. planter fra udlandet, og den jeg havde købt var en smutter, han gerne ville af med, og som jeg så ender med at købe. Senere har jeg fundet ud af, det må være en gulbladet Uægte Jasmin. Der er bare det, det er en dværg, og jeg har ikke kunne finde nogen steder at jasmindværge overhovedet findes. Jeg sætter foto ind af en gren fra almindelig gulbladet jasmin øverst på grønt underlag, og gren fra dværgen nederst. Kvistene er klippet i dag. Andet foto viser de 2    jasminer i landskabet, foto taget i dag i haglvejr. Dværgen ses forrest, og er omkring 15 år gammel, mens jasminen bagerst blev plantet for få år siden. Der er en sti mellem de 2. De ses som gule buske bagest på stien.
Kan nogle opklare mysteriet om en dværg, som måske slet ikke findes?

5 kommentarer:

  1. Hej Mette

    Jeg ved det ikke, Jasmin er ikke lige min boldgade, måske Lønbæk planteskole: http://www.loenbaek.dk/ ??

    Der er jo også den mulighed at det er en "sport" og at den du har såp er unik, så er det bare at give den et navn selv:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  2. Hej Karsten.
    Ok indtil nogen protesterer er den hermed navngivet: Philadelfus coronarius. Aureus Lilliputia. :-)
    God aften til dig og hilsen fra Mette.

    SvarSlet
  3. Hej igen Mette

    Super det lyder godt!

    SvarSlet
  4. Fint navn du har givet din Philadelphus, jeg har også den gulbladede, den er jeg meget glad for. Jeg skal da love for, at du har fået hagl i din have, det slap vi for.
    En forårshave ligner bestemt ikke sommerbilleder fra samme have, den vil være lidt bar i starten, men det har din bekendte så ikke vidst.

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth. Den gulbladet er så flot både med og uden blomster, jeg har lagt mærke til din i din have. Egentlig har jeg navngivet den forkert, den hedder jo Uægte Jasmin., og er ikke en jasmin, jeg må se om jeg kan få det rettet i indlægget ovenover.
    Solen skinner, gad vide om det bliver en havedag i dag. Det har bestemt været strengt de sidste dage. Jeg har spiseærter på friland, tænk de klarede haglen uden skader. Christian den Tiendes Hofært fra Frøsamlerne.
    Hilsner fra Mette.

    SvarSlet