Sider

torsdag den 25. maj 2017

TRÆER I HAVEN. 10. del. 71-79.

71. Gammelt ukendt æbletræ med klematis.
72. Gammelt ukendt æbletræ. Fyldt med sure gule æbler om vinteren til glæde for fuglene.
73. Gammelt ukendt æbletræ med velsmagende ukendte æbler.
74. Gammelt ukendt æbletræ hvor Rosen Resli gror op og fylder.
75. Gammelt ukendt æbletræ med rose og kaprifolie.
76. Cox Pomona.
77. Cox Orange. Den gamle originale.
78. Gala æble.
79. Clara Frijs pærer.

Der er ikke fotos af alle æbletræer.
Denne gang gælder det æbler og pærer. Jeg er blevet spurgt, hvorfor jeg laver optegnelse af træer i min have. Jeg gør det først og fremmest for min egen skyld, da jeg ikke aner, hvor mange træer der er i haven. Gjorde jeg det uden om bloggen, ville det aldrig blive til noget, Nu har jeg via bloggen hængt mig selv op på at det er noget, jeg skal fortsætte, til det er færdigt.
For et par år siden var jeg på perma skovhavekursus. Da jeg kom hjem fra det kursus, blev jeg klar over, jeg roligt kunne kalde min have en skovhave. Jeg havde i den forbindelse en del tanker om, hvor mange træer gør en skov, da jeg synes, de perma skovhave jeg ser, ofte mangler træerne.
På den anden side, synes jeg, det er interessant for mig at finde ud af, hvor mange træer der vellykket kan gro på et givent jordstykke. Og så elsker jeg træer og kan se, hvor godt haven fungerer med sine mange træer. Min have er lille, ca 900 m2. Det er med bygninger, så reelt er jordstykket mindre. Haven er omgivet af nabogrunde med græsplæner større end jordstykket her, så det siger sig selv, det er her fuglene holder til. Folk der lufter hunde tidligt om morgenen fortæller, det kan høres, når man nærmer sig haven her, sådan synger fuglene.
De store græsplæner, jeg er omgivet af, har kun få træer. Træerne bliver fældet, fordi de skygger og tager næring fra græsplænen. Det ser ud til og lyder som, haverne kun bruges til at slå græs på med larmende havetraktorer. Den måde der gasses op for motorerne på, kan få mig til at tro, det er skægt at køre havetraktor, og det er den måde haver nydes. Ellers bruges haverne stort set ikke. Round Up klarer ukrudtet.




2 kommentarer:

  1. Det lyder kedeligt med de haver omkring dig, jeg kan godt forstå, du har valgt græsset fra i din have, så er der da fugle der. Du har godt nok mange træer til så lille en grund. Synd du ikke kom med herover i lørdags, så kunne du have set min venindes permahave. Har du set indlæggene fra dem, der besøgte mig?

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth. Jeg har med stor interesse læst indlæg fra besøg hos dig, og læst om din venindes permahave. Jeg kender principperne i permakultur og har brugt dem i flere år. Din have er så flot nu, og du har også skovhave.
    Ja det er underligt, min have er lille med mange træer, alligevel er haven ikke mørk. Der er f.eks altid steder med sol at sidde. Jeg har vandrende skygge, og solen kan skinne ind mellem og under træer. Træerne skal placeres rigtigt.

    SvarSlet